Lars von Triers spøgelseshistorie 3. del: Gargantua Netop som Helmer skal til at redde Krogshøjs kiste ud af krematorieovnens flammer, bliver han strakt til jorden af et skud fra Rigmors pistol - for selvfølgelig har Rigmor båret nag til den troløse svensker lige siden hans flugt til Haiti. Helmer er dog kun blevet overfladisk ramt af Rigmors projektil, men ser sig alligevel nødsaget til at passe sin fortsatte dont fra en kørestol. Det er specielt handicappende, når stævningsmanden fra byretten tropper op for at indkalde ham til det første møde i Mona-sagen. Helmer nægter at lade sig identificere som Stig G. Helmer - men den taktik kan selvfølgelig ikke holde i det lange løb. Det viser sig, at portør Hansen er kommet Helmer i forkøbet og har skruet låget af Krogshøjs kiste og sluppet ham ud. Krogshøj er altså tilbage igen, ikke som en viljeløs zombie, underkastet Helmers kontrol - men tværtimod som Helmers farligste fjende, der kan fælde ham i retten. Helmer har dog fået sig en uventet forbundsfælle. Professor Moesgaard har sikret sig Helmer som ekstern censor ved sønnen Mogges eksamen. Moesgaard gør det i den forvisning, at Helmer som medlem af logen 'Rigets sønner' vil tildele sønnen af en logebroder en absolut topkarakter. Men Mogge har så mange huller i sin medicinske viden, at han tvivler på, at Helmer uden videre vil leve op til den danske standard for nepotisme. Mogge har forsøgt sig med smiger, han har lært sig svensk på aftenskole, men han er klar over, at han må kunne præstere en mere kontant modydelse. Heldet er med ham. Det koster ham ikke større anstrengelse at få Krogshøj til at rykke ud med, hvor han gemmer anæstesirapporten fra Monas operation. Og nu mener Mogge at have sin eksamen i hus, uanset hvordan han måtte klare sig ved det grønne bord. Fru Drusse har større materier at gå op i end hospitalhverdagens kævl og intriger. Den lille Mary Jensen, som hun mødte i det Swedenborgske rum, sammenlignede ånderne, der samles på Riget, med trækfugle, der flokkes omkring et fyrtårn. Fru Drusse har frivilligt påtaget sig rollen som fyrpasser. Under hendes videre efterforskning har ånderne uventet slået hospitalspræsten ihjel - men nu fortæller hendes gamle veninde Gerda fra det okkulte tidsskrift 'Budbringeren', at ånderne aldrig er voldelige. I det samme passeres de af Åge Krügers spøgelse, og det lugter af svovl. Gerda erklærer med kendermine, at Åge Krüger ikke er noget spøgelse, men en dæmon. Fru Drusse er undtagelsesvis usikker og spørger om forskellen. Den er klar nok i Gerdas udlægning: Et spøgelse er en ånd, der går igen, mens en dæmon er en personificering af Satan selv. Det giver fru Drusse noget at tænke over. Når Åge Krüger atter har sin regelmæssige gang på Riget, skyldes det, at han aflægger besøg hos sin og Judiths lille søn. Åge lover, at han kan redde Lillebrors liv, hvis han vil sige ja til det onde. Judith er i tvivl, men Lillebror vil ikke vide af sin dæmoniske far - han foretrækker døden frem for ondskaben. Sammen med sin lidt tungnemme søn Bulder har Drusse foretaget flere ekspeditioner ind i de overnaturlige sfærer, men nu har hun brug for på saglig vis at undersøge de meteorologiske forhold omkring Rigshospitalet. Hun er overbevist om, at luftstrømmene over Blegdamsvej har indflydelse på åndernes trafik. For at konstatere dette ved selvsyn overtaler hun en noget betænkelig Bulder og portør Hansen, der har nogen erfaring som pilot fra Rigets Flyveklub, til at gå på vingerne i et spinkelt propelfly med plads til to passagerer. Det er et risikabelt projekt, da Hansen ikke engang har certifikat, men fru Drusse har hidtil overlevet alle tænkelige anslag mod sit liv og nærer ingen betænkeligheder ved endnu engang at udfordre den skæbne, som plejer at være hende nådig.